Hej verden!

Ja, så er jeg frisk på at køre med en ny personlig blog under mit eneste tilbageværende domæne – kronologi.dk – da det er for dyrt at styre 3 domæner på én gang. Så derfor har jeg valgt at spare på pengene, som forhåbentlig så kan bruges til at købe tilføjelser til efterhånden. Jeg har i snart rigtig mange år måttet finde mig i min begrænsede viden, og må acceptere at jeg kun skal holde mig til hjemmesidedesigns, der ikke er alt for nørdede! Jeg ER en nørd, men ikke SÅ nørdet, at jeg endnu kan alt det tekniske med programmeringer, koder og diverse, til at bygge en flot blog eller andet. Nu er WordPress jo også blevet en tand mere avanceret med deres nye editor – så jeg skal bruge de næste mange år på at vænne mig til at oprette indlæg og meget andet her på min nye personlige side.

Jeg kommer til at skulle kigge min gamle blog igennem for interessante links jeg kan fylde ud med – så det vil være underligt at skulle starte forfra med kun at have nye nyheder fra 2021 og frem. Men der kommer mange interessante kategorier, ikke mindst mange billeder og optagelser fra arrangementer jeg har været med til og dokumenteret. Her på denne blog bliver det mest musik og interessante og bizarre nyheder fra verden – samt en masse spændende links til forskellige ting jeg finder på nettet – og så har jeg jo andre blogge, hvor jeg kan dele min film/tv, musik og standup med jer.

Så hæng på…det bliver sjovt! (forhåbentlig!)

Skriv en kommentar